Alle Du’r til Noget
Skovsgård Hotels Hotelhave
Hovedgaden 26, 9460 Brovst
🎶 Sommer, musik og fællesskab! Glæd dig til 4 unikke bands – Genlyd, Hønsegården, The Mue & Kandis – til en dag med dans, sang, grin og sommerstemning. Tag vennerne med og oplev glæden ved musik, der får alle til at stråle! 🌞🎸
Beskrivelse
- minifestival
Tag vennerne under armen, og kom til en dag fyldt med sommerstemning, musik og grin! Vores minifestival er et farverigt pust midt på sommeren, hvor glade toner og fællesskab er i centrum. Vi lover musik, overraskelser og uforglemmelige oplevelser – perfekt til alle, der elsker at danse, synge med eller bare nyde stemningen.
Det er en minifestival fyldt med musik, sommerstemning og fællesskab! Vi har inviteret fantastiske The Mue fra Aarhus, Hønsegården fra Skovsgaard samt Genlyd, og som prikken over i’et slutter Kandis det hele af.
En eftermiddag og aften med ikke mindre end 4 unikke bands, og en altid veloplagt Bo Young som konferencier. Glad Garden Party er udviklet med særligt fokus på væresteder, aktivitetscentre og bofællesskaber – men alle er velkomne til et brag af en havefest!
Skovsgaard Hotel sørger for udendørs bar med sodavand, vin og fadøl, og der vil være løbende salg af pølser, snacks og andre lækkerier. Kom med godt humør, lyst til at synge, danse og spille luftguitar, og husk at klæde dig efter vejret – uanset om det er solcreme eller regntøj, du skal have på.
Program:
DJ Zelmer 13.00
Genlyd 14.00
Hønsegården 15.00
MUE 16.00
Bo Young 17.00
Kandis 18.00
Konferencier hele dagen: Bo Young
Genlyd
Vi hedder Genlyd – et band vi bedst vil beskrive som en musikalsk legeplads uden sikkerhedsnet!
Vores opskrift er simpel:
Vi låner de fedeste elementer fra sanghistoriens største artister.
De uforglemmelige riffs, de velkendte temaer og de ørehængende omkvæd – og kaster det hele ned i en blender, hvor de bliver blandet sammen med vores egne sange.
Vi hylder de største, men vi gør det på vores helt egen præmis, hvor overraskelserne står i kø, og hvor det sjove altid trumfer det forudsigelige.
Glæd jer til en koncert, der dirrer af vildskab, spilleglæde og en sund portion galskab.
Hønsegården
“Vi sku hedde et navn, jo. Så blev vi døbt Hønsegården. Unge, skøre mennesker med masser af idéer - håber vi da. Vi kommer fra Skovsgaard, men stammer fra mange steder. Vi kender hinanden gennem bofællesskabet Poststrædet 2. Vi spiller mest dansktop, en lille smule pop og rock, og hjemmeskrevet musik.”
The Mue
The Mue er et rock band med rødder helt tilbage til 1989. Bandet består af neurodivergente musikere, og spiller op til fest og dans med et bredt udvalg af den danske sangskat. Man mærker glæden og entusiasmen ved musikken, når The Mue indtager scenen.
Kandis
Kandis er garant for fest og fællessang! Med deres velkendte danse- og pophits skaber de øjeblikke, hvor alle synger med, danser og glemmer tid og sted. Perfekt som aftenens store finale, der samler hele festivalen i et brag af musikalsk glæde og sommerstemning.
Praktisk info:
- Entré: Første 100 billetter: 245 kr.
Resten: 295 kr.
Køb i døren: 325 kr. - Indgangen åbner kl. 12.30
- Minifestivalen starter kl. 13.00
Kom og vær med til en eftermiddag fyldt med musik, smil og sommerglæde – vi garanterer, at alle du’r til noget!